Vi fik en dejlig gave

Detaljer

Elvis kom en dag med en stor, grøn sæk i hånden. Han sagde at det var en gave fra Laurenza, en ældre, enlig dame, som vi kender rigtig godt. Vi havde foræret hende en hvid solhat som hun var så glad for, og nu sendte hun os en gave.

Elvis åbnede sækken, og det viste sig at den indeholdt et hvidt gedekid. Stor var overraskelsen, for vi havde aldrig haft et gedekid før. Det var oplagt at kalde den lille ged for "dinamarquês" (dansk), og Elvis lovede os at passe godt på den indtil næste år.

I Kap Verde går gederne frit omkring. De spiser alt hvad de kan finde. I tørkeperioden fra januar til september, bliver de fodret med majskerner og afskårne grene. De allerfattigste indbyggere i landsbyen har ikke råd til at købe majskerner til deres geder, så mange geder bliver slagtet i tørkeperioden. Nogle forsøger at sælge deres geder inden tørken for alvor sætter ind. En fuldvoksen ged kan indbringe 450 kr.

Gedemælk og gedekød er en vigtig del af den kapverdiske kost. Mange fremstiller gedeost som bliver solgt for 10 kr. pr. stk. i den store by.

I vores lille landsby har staten netop bygget en lille ostefabrik med støtte fra EU. Fabrikken blev indviet i år, men til stor sorg for de enlige kvinder, så er den endnu ikke åbnet for fabrikation af gedeost. Alting fungerer langsomt i Kap Verde. Bureaukratiet er tungt, og det kan vare årevis før staten ansætter personale til ostefabrikken. I mellemtiden må kvinderne lave gedeost på gammeldags manér med at presse den syrnede gedemælk gennem hænderne.