Nyhedsbrev sommer 2024

 

Vi er gået ind i sommerperioden, og alle i vores lille landsby er optaget af at gøre klar til regnperioden som forhåbentligt begynder i august. Enlige mødre kæmper for at købe frø, som de kan lægge i jorden inden regnen kommer.

Kap Verde øerne er meget afhængige af den regn som Gud sender i august/september, og det er helt afgørende for mange familier at få løg, kål og maj som tilskud til den daglige kost. Vi har i begyndelsen af juni sendt 9 sække 30 kg ris til nødstedte enlige mødre, men ris alene er ikke nok til børnene som ofte lider af blodmangel pga. mangel på frugt og grøntsager. Vi beder Gud om hjælp til vores lille samfund, det sted hvor Gud har sat os.

Vi fik gode nyheder fra Fanny og de 5 børn, som nu er flyttet til den nye lejlighed, som det lykkedes os at hjælpe dem med i januar måned. Fanny's mand er blevet opereret første gang og alt forløb fint, og nu venter han på 2. operation. Fanny er så småt begyndt at modtage kunder til salonen, som vi hjalp hende med. Det er vores håb og bøn at hun på længere sigt vil kunne blive selvforsørgende. Fanny skrev til os forleden at hun vil lade sig døbe, og det takker vi Jesus for.

Pastor Silas og hans kone kommer stadig trofast hver uge i kirken og holder møde. Den katolske præst har fundet ud af hvad tid de kommer, og han har valgt at holde messe på samme tidspunkt. Pastor Silas venter til katolikkerne er færdige, og så løber børnene og de unge ned til ham for at kunne være med på mødet i den danske kirke. Det katolske mørke er en stærk magt, som forsøger at forhindre mennesker i at høre og komme til tro på det sande evangelium om Jesus Kristus.

Menighedens fiskerbåd er nu sejlet ud på bølgerne for at hente de skønne fisk som er så vigtig en ernæringskilde for samfundet. Vi har en ældstebror, Jorge, som har påtaget sig ansvaret for fiskeriet. Han sørger for at båden bliver malet og at motoren bliver vedligeholdt. Vi takker Jesus for Jorge som er en stor hjælp og støtte for vores arbejde på øen.

I skrivende stund ved vi ikke hvornår Jesus sender os til Kap Verde igen, bed for os at evangeliet endnu engang må gå ud, selv i denne mørke nat. Vi kan kun håbe og bede for Jesu Kristi levende menighed i Danmark og i Kap Verde, at alle må blive bevaret i Jesu Kristi navn!