Messiansk jøde fortæller sit vidnesbyrd
- Detaljer
Under fangenskabet - først hos tyskerne og senere i Rusland - bad jeg meget til Gud. Det begyndte at gå op for mig at loven ikke kunne give mig den frelse og fred som jeg længtes efter. Efter flere måneder i Rusland bad jeg mere og mere, og det føltes som om Gud kom nærmere til mig for at tale til mig.
For hver dag blev mit legeme svagere og svagere, og jeg blev tyndere og tyndere, og til sidst var jeg bare skind og ben. Jeg forstod at jeg var ved at dø, og jeg mærkede dødens mørke komme nærmere og nærmere. I min nød råbte jeg til Gud: "Jeg ved at jeg skal dø, Gud, men måtte min sjæl dog få den fred som jeg sådan har længtes efter inden jeg dør!"
Dag efter dag vendte jeg mit ansigt mod Jerusalem og bad fra dybet af min sjæl, men alt syntes at gå mod dødskyggernes dal. En dag, hvor jeg som sædvanlig skubbede en vogn ind i fabrikkens hejseværk, stødte mit hoved ind i en elektrisk ledning som stak ud fra væggen. Det var et under at jeg ikke blev dræbt på stedet. Jeg fik et kæmpe stød og blev kastet ud i sneen, hvor jeg blev liggende parat til at dø.
Pludselig mærkede jeg noget, som om en stor skikkelse stod foran mig. Jeg mærkede en vældig kraft og en hellig nærhed som strømmede imod mig, og jeg hørte en himmelsk røst tale til mig på mit ungarske sprog: "Hvor længe skal du sove, i stedet for at se at det er pga. dine synders skyld at disse trængsler er kommet over dig?"
Jeg rystede over hele kroppen af skræk og svarede: "Herre, hvordan skal jeg blive fri? Jeg har forsøgt af al magt at leve efter den hellige lov og efter dine forskrifter. Men hvorfor gav du os loven og ikke kraft til at holde den?"
Den samme nat svarede Gud min bøn. Jeg blev i ånden ført ind i et mægtigt syn. Jeg så en dyb afgrund under mig med brændende ild, og jeg hørte den himmelske stemme sige til mig: "Men hvis du vil tro på Jesus Kristus, så skal dit liv blive forvandlet!"
Jeg vendte mig opad og så et strålende lys højt oppe, og jeg løftede mit hoved mod lyset. Pludselig så jeg Faderen i himmelen midt i lyset, og han så alvorligt på mig. Jeg rystede over mine synder, og jeg rystede i ærefrygt for Gud, men han begyndte at smile og løftede sine arme mod mig, og jeg mærkede en vidunderlig og ubeskrivelig kærlighed strømme imod mig, og jeg gik hen til ham, og han tog mig i sine arme. Det var en ubeskrivelig stund. Det var som at komme fra en storm ind i havnen. Jeg mærkede en fuldkommen fred og herlighed som strømmede ind i min sjæl, og jeg ønskede at jeg aldrig nogensinde skulle gå ud af Faderens arme. En ung jødedreng havde fundet frem til sin Gud.
Da hørte jeg Faderen sige: "Se, her er min Søn, tilbed ham som din frelser!" Jeg vendte jeg mig om og så Jesus Kristus stå ved Faderens højre side i al sin majestætiske herlighed.
Jeg vågnede og kom til mig selv da sirenen i fabrikken blæste til vagtskifte. Mit hjerte var fyldt med en fred som jeg aldrig havde oplevet før. Jeg havde fundet min frelser og Messias - Jesus Kristus.
Midt i det mørkeste fangenskab i Rusland var mit hjerte fyldt med en himmelsk glæde.
For ikke så længe siden fandt israelske arkæologer en sten ved udgravningen af tempelmurens sydside, blandt to- tre tusinde gamle stolper og pengestykker, som var påskrevet i profetens Esajas tid, og formegentligt af ham selv. På stenen var der skrevet en sikker profeti som lød: "På den tid, da Israels børn finder denne sten, så kommer Messias til Israel." Jesus sagde selv at sten skulle råbe og bevise at Guds ord er sandt. Vi lever i en tid hvor alle profetier går i opfyldelse. Guds børn og alle mennesker må vågne op og være klar til Guds kald til frelse og tjeneste i hans rige. Denne verdens riger skal forgå, hedningernes nationer forbereder grave for hinanden. De er kommet ind i den tid hvor Gud overgiver dem til deres egen lyst og vilje. Salig det menneske som har borgerret i det kommende rige, som begynder når Jesus kommer, og som aldrig slutter igen. Salige er de hvis navne er indskrevet i Lammets og livets bog.
Kilde: "Tilbake til Sion", af Moshe Ben Shmuel, forlag: Troens Bevis, Kvinesdal, 1967