Den dejligste strand

Den lille landsby på øen Maio, Ribeira Dom João, har to dejlige strande. Den ene strand er meget stor og menighedens røde fiskerbåd ligger dér og venter på at tage ud for at fiske når vejret er godt. Den anden strand, som ligger til venstre, er lidt mindre, men der er mere læ for vinden som altid blæser meget kraftigt i Kap Verde.

Den danske kirke er bygget med front ud mod strandene, og alle kan se når der kommer en fiskerkutter på besøg. Den kapverdiske regering har planer om at bygge flere turisthoteller ved stranden, men vi håber på at det varer længe, for det vil ødelægge det fredelige liv i den lille landsby. Der findes ikke mange steder i verden hvor man kan finde et så naturligt og stille liv som her på østsiden af øen Maio i Kap Verde.

Se den dejligste strand på øen Maio