Gud taler til sine udvalgte børn
- Detaljer
Gud taler til sine udvalgte børn
“Kom, lad os gå i rette med hinanden, siger Herren..”
(Esajas 1:18) (DN 1933)
- Mødereferat, Blåkildekirken d. 8. oktober 2014, Villy Nordmand Andersen
Hvordan står det til med Guds børn i dag?
Profeten Esajas profeterede for folket, men Esajas talte ikke til hvem som helst, han talte til Guds udvalgte børn: "Børn har jeg opfødt og fostret, men de forbrød sig imod mig." (Esajas 1:2)
Hvis vi siger at vi er udvalgt og født af Gud, at vi er blevet opfostret, hvor står vi så i dag?
Vi hører Guds ord blive forkyndt, og vi ændrer måske nogle ydre omstændigheder, men Gud vil mere end det, han ønsker at komme ind og gøre en gerning i det indre menneske.
Esajas' bog handler om hvad der skal ske de børn som Gud har født og opfostret. Det er vigtigt at vi forstår at dette profetiske budskab er et budskab til os.
Befolkningen på Esajas' tid mente at budskabet pegede hen på de ugudelige og på deres synder, hvilket også er meget typisk for Guds menighed i dag. Menigheden er mere optaget af de ugudelige, end den er optaget af at blive beredt for den kaldelse som Gud i sin frelsesplan har tænkt.
Det drejer sig om Guds frelsesplan
Vores ivrighed efter at vinde sjæle her og dér bliver ofte til en afledningsmanøvre for Guds virke i vores liv. Vi kan ikke vinde de ufrelste ved vores egen indsats, det er alene Guds arm og Helligånden som kan nå dem. Vi må opgive vores egne, kødelige forsøg på at frelse vore kære - Gud vil noget andet, han vil ind i os og skabe lys: "Gør dig rede, bliv lys, thi dit lys er kommet, Herrens herlighed er oprundet over dig." (Esajas 60:1)
Lys betyder: Godhed, hellighed og renhed.
Dette er vores kaldelse, og hvis dette lys ikke bliver tændt, hvor skal folk så gå hen? De ser ingen åbenbarelse af Guds herlighed i vores liv.
Vi må opgive den tro at menigheden ad kødelig vej kan ændre noget som helst. Vi laver så mange nye underholdningstiltag, vi arrangerer koncerter, og vi har en masse ideer om hvordan vi skal få folk ind i kirken, men det nytter ikke noget, for det helt centrale er Guds frelsesplan!
Guds frelsesplan kan kun lykkes hvis Gud får sin vej med dig og mig og menigheden. Dette er Helligåndens tale til os i dag. Hør David Wilkersons tale til menighederne i Sverige i 2004:
http://www.youtube.com/watch?v=m1YA6zSBAJM
Kom, lad os gå i rette med hinanden
Når Guds lys falder ind over vores liv, så bliver det afsløret at vi har svigtet ham. Gud taler til de børn som han har opfostret, men vi er gået på kompromis på mange områder.
"Breder I hænderne ud, skjuler jeg øjnene for jer. Hvor meget I så end beder, jeg hører det ikke. Jeres hænder er fulde af blod." (Esajas 1:15)
I "Åndelig fornyelse" var det meget almindeligt at brede hænderne ud, men åndelig fornyelse har med Jesus at gøre, og ikke kun med Ånden. Åndelig fornyelse begynder når vi forstår det attende vers: "Kom, lad os gå i rette med hinanden, siger Herren." (Esajas 1:18)
Gud kalder os til at bøje os ved korsets fod: "Kom igen!". Gud ønsker et opgør med de børn som han har opfostret. I dette opgør må vi bøje os ind under al Guds ord, og ikke kun den del af ordet som vi synes vi har brug for. Vi må bøje os dér hvor det kræver ydmyghed og smerte.
Når vi læser Esajas' første kapitel og vi ikke bøjer os for Guds tale, så har vi ingen del i det sidste kapitel hvor Esajas profeterer om tusindårsriget, om nye himle og en ny jord.
Vi må ikke kun være ordets hørere, vi må åbne os for det som ordet siger vi skal gøre. Jesus ønsker at gå dybt ned i vores indre, helt ned i motivområdet. Han vil hellige os til ånd, sjæl og legeme. Det er nødvendigt at vores øjne bliver salvet, så vi kan se Guds frelsesplan med os: Guds rige skal komme inde i os, før den kan komme til syne i vores omstændigheder. I Guds rige er der ikke synd, og der er ikke sygdom. Vi må erkende at vi er besmittede, og at vi har brug for renselse. Hvis Guds ord får magt i os, og hvis vi handler på Guds ord, så vil vi finde lægedom.
Gør op med det onde!
Vi har ikke modtaget Guds nåde for at vi skulle fortsætte med at synde og være onde. Nåden opdrager os, og vi må gøre op med det onde!
Mange kristne går rundt med motiver om at blive til noget særligt. Vi mødte for nylig en mand som sagde: "Alle de mennesker som jeg beder for, bliver helbredt". Hold dig langt borte fra en sådan mand, for du kan modtage en forbandelse igennem en sådan håndspålæggelse: "Lad ingen håndspålæggelse ske overilet...;bevar dig selv ren!" (1. Tim. 5:22)
Vi har en søster i menigheden som fik en sygdomsånd ved en uren håndspålæggelse, og hun har kæmpet med denne sygdom i 40 år. Nu har Helligånden åbenbaret det, og sygdommen har forladt hende i Jesu Kristi navn.
Hvis du er blevet besmittet af en uren håndspålæggelse, så må det brydes i Jesu navn! Tillad kun Jesu at lægge sine naglemærkede hænder på dig.
Antikrists ånd vil forføre menigheden
"..,således er allerede nu mange antikrister trådt frem; deraf ser vi, at det er de sidste tider." (1. John. 2:18)
Jeg tror at Satan har brugt håndspålæggelser meget mere end vi er klar over. Antikrists' ånd forsøger at komme ind i menigheden for at forføre de udvalgte, hvis det er muligt: "Falske Messias'er og falske profeter skal fremstå og gøre store tegn...om det er muligt, at føre endog de udvalgte vild." (Mat. 24:24)
Har håndspålæggelser ændret noget i dit liv? Er Åndens frugter kommet frem i dit liv? Er dit sindelag blevet forvandlet?
Besmittelse er én af Satans største triumfer for at forføre de børn som Gud har opfostret. Der findes en evig fortabelse hvor også Guds børn kan blive forført og gå fortabt. Vi må vælge at lytte til Jesu Kristi ord og blive fornyet, så vi kan undfly det som skal komme og bestå for Menneskesønnen, men det koster ydmygelse.
Vi kristne vil så gerne gå til forbøn, men vi vil ikke bøje os under Guds ord og begynde at handle på Guds ord. Vores grundproblem er at vi er uvillige til at gøre noget ved synden. Guds opfostrede børn kæmper med syndens følger i stedet for at gøre op med synden.
Nu kalder Jesus på os, og vi må bøje os for Ham og gå i rette med Ham, for "hvis vi siger, at vi ikke har synd, så bedrager vi os selv.." (1. John. 1:8)