- Detaljer
Det er min kamp, siger Gud
“Ligeledes, som det skete i Lots dage: De spiste, drak, købte, solgte, plantede, byggede; men på den dag, da Lot gik ud af Sodoma, regnede ild og svovl ned fra Himmelen og ødelagde dem alle: På samme måde skal det være på den dag, da Menneskesønnen åbenbares".”
(Luk. 17:28-30) (DN 1933)
- Mødereferat, Blåkildekirken d. 4. maj 2014, Villy Nordmand Andersen
Vi lever i en beredelsestid
Den syvende basun lyder meget snart. Det hele trækker op til en afslutning på denne verden. "Verden går mod sin undergang", siger Bibelen (1. Kor 7:31). Det er vigtigt at vi kommer ud af denne verden, for ellers kommer vi til at forgå sammen med den. Vi lever ligesom i Lots tid; han og hans familie var i fare for at forgå sammen med de ugudelige: "Stå op, gå bort herfra, thi Herren vil ødelægge byen!" (1.Mos.19:14)
Vi hører det samme kald til os i dag: Kom nu ud af den by! Guds dom er nær!
Jesus fortalte sine disciple hvordan det ville være lige inden Menneskesønnen skulle vende tilbage. Han sagde: "som det gik til i Lots dage..på samme måde skal det være på den dag, da Menneskesønnen åbenbares." (Luk.17:28-30)
Lot var ikke født på ny
Jesus anvendte Lot som et tegn på den sidste tid. Lot havde ikke hørt fra Gud; han var ikke født på ny. Abraham havde hørt Guds stemme, og han vandrede i tro mod den stemme han havde hørt, men Lot fulgte bare med.
Der er mange i dag som ikke er født på ny. Jesus beskrev det på en meget enkel måde: "Kæmp I for at komme ind igennem den snævre port" (Luk.13:24),
Paulus talte alvorligt om dem som bare fulgte med: "..de fleste af dem fandt Gud ikke behag i; de blev slået ned i ørkenen." (1.Kor.10:5)
Vi må spørge os selv om vi har tro, et levende forhold til Jesus Kristus, eller om vi bare følger med?
Jeg spurgte engang nogle unge mennesker i Norge hvorfor de kom i kirken. De svarede at der var et godt rockorkester, og alle deres venner kom dér. Disse unge mennesker var ikke født på ny - de havde aldrig mødt Jesus.
Hvordan kan vi vide om vi er født på ny?
Gud vil vække os - Jesus vil komme ind og blive Herre i vores liv.
Når Helligånden kommer ind med sin forvandlende kraft, så ved vi det! Når vi kommer ind i Jesu omgangskreds, så vil det ændre noget, der vil ske en fornyelse i vore liv.
Vi er bestemt til at være Guds arvinger og Kristi medarvinger. At arve er noget helt konkret: "..når vi er Børn, er vi også arvinger, Guds arvinger og Kristi medarvinger.." (Rom.8:17)
Indtaget af tidsånden
Folk er ligeglade med evangeliet. De mener at vi er så naive at tro at der kommer en dom. Noa fortalte folket om Guds dom, men de hånede og spottede ham. Det gør folk også i dag. Evangeliet er en dårskab, og når vi taler med folk, kan vi mærke hvordan de håner og afviser evangeliet.
Noa kunne ikke ændre folket, han kunne kun fortælle det budskab som Gud havde givet ham. Han kunne kun udføre det arbejde på arken som Gud havde sagt at han skulle gøre.
Vores opgave er at gøre det som Jesus har sagt: Forkynde evangeliet, uddrive de onde ånder og helbrede de syge (Mark.16:15-18)
Vi må bede af hjertet for vore venner, børn og børnebørn som ikke kender Jesus. De er så påvirket af tidsånden. Der er tusinder på tusinder som i dag indtages af tidsånden igennem medierne. Vi kan ikke ændre dem - det er alene Jesus som kan gøre op med tidsånden. Men det er vores opgave at have en bekendelse som stemmer overens med vores åndelige og sjælelige tilstand.
Vi overlader scenen til en fjende
Hvorfor står vi i den situation at folk i dag ikke har noget tilovers for Kristendommen? Fordi vi ikke har gjort det, som vi skulle gøre! Vi har overladt scenen til Djævelen. Vi har overladt scenen til psykologer og psykiatere i stedet for at gå til Jesus som kan forny sindet. I stedet for at gå til Jesus som kan genoprette sjælen og følelseslivet. Vi forsøger at løse vores problemer vha. denne verden, og vi bliver til skamme.
Løgneren er i fuld gang med at påstå at verden har fundet nye løsninger på menneskers problemer, men det går ned ad bakke for hele befolkningen.
Der er ikke hospitalssenge nok. Der er ikke psykologer nok, vi må uddanne mange flere. Vi lever på én stor løgn!
Vi får ikke de svar eller løsninger fra Gud som vi ønsker, for vi går ikke den vej som Jesus siger at vi skal gå. Jesus får ikke den plads i hjemmene som han skal have. Vi overlader vores børn til institutioner, og de påvirker vores børn. Den påvirkning som vi giver dem, er minimal. Vi overlader scenen til en fjende. Samtidig beder vi Gud om at velsigne os og gribe ind i vores problemer.
Vi må ydmyge os og bede om at Helligånden endnu engang skal kalde, drage og overbevise om synd. Lad os overgive vores egne, selvoptagne problemer til Jesus, og få hjerte for de kære mennesker omkring os som er på vej til Helvedet. Vore egne initiativer har været kødelige. Det er vort eneste håb at Helligånden endnu engang vil bevæge sig og drage mennesker til Jesus.
Det er min kamp, siger Gud
Vi tror det er vores kødelige indsats som kan frelse mennesker, men vi må ind i et personligt opgør med Jesus. Vi må råbe: Jesus frels os! Vi må ind i en erkendelse af at vores egne forsøg på at overtale ikke er lykkedes.
Vi må nedlægge vores kødelige våben og vælge lovprisningen: "Lov Herren, thi hans miskundhed varer evindeligt!" (2.Krøn.20:21)
I stedet for at råbe og skrige i vores eget kød, så må vi regne med Gud. Vi har brug for et guddommeligt indgreb, og lovprisningen er et åndeligt våben.
Vi oplever alle sammen modløsheden og depressionen som angriber os. Der er noget tungt som vil lægge sig ind over os, men vi skal vende os til Gud som giver os sejr i Jesus Kristus.
"Jeg priser dig Gud i dag fordi du vil gribe ind uventet, underfuldt og sejrrigt i mit liv og i min familie!" Lovprisningen har virkning inde i den åndelige verden. Djævelen hader vores lovprisning mere end når vi byder: "Vig bort i Jesu navn!" Djævelen ønsker at vi skal være stumme og tavse.
Kong Josafat valgte at lovprise Gud da fjenderne angreb. Da de begyndte lovsangen, så lod Gud et baghold kommer over fjenderne. Gud sagde til dem: "Frygt ikke og forfærdes ikke for denne vældige menneskemængde, thi Kampen er ikke eders, men Guds!" (2.Krøn.20:15)