- Detaljer
Sjælen skal ud af sit fængsel
“Udfri min sjæl af dens fængsel.”
(Salm. 142:8)
- Mødereferat, Blåkildekirken d. 16. november 2017, Villy Nordmand Andersen
Vi er ikke kun åndeligt frelst
En af de helt fatale fejltagelser i Kristendommen er at når vi har modtaget Jesus, så er sjælen automatisk frelst. Det stemmer ikke med Guds ord, for der står i Romerne 6:4 at efter vi er døbt i vand, så er alle ting ikke blevet nye, men vi har fået mulighed for at vandre i et nyt liv. Det nye som er blevet til, skal føre til sindet fornyelse og at jeg som person, min sjæl, forvandles til lighed med Kristus.
Det allervigtigste, efter vi er kommet til troen på Jesus er: "Lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind,.." (Rom. 12:2). Tidsånden, løgneren og mørket fører krig mod sindet i dag, og 95% af underholdningen i dag er mørke kræfter som vil tage magten over sindet. Vi mærker det ikke i starten, men langsomt vil mørkets magt overtage sindet, og det fører til at ånden, Guds lampe i os, vil blive slukket.
Vi må ikke smide følelserne væk
Vi har svært ved at udtrykke følelser, men en vej til sjælens forvandling er at vi må dele vores følelser med Jesus - ikke alene de gode følelser, men også de onde følelser. Sjælen er det samme som psyken, og vi kæmper med onde følelser i psyken. Vi bruger meget tid i lønkammeret på at råbe om hjælp fordi vi går med onde følelser i sjælen.
"Ingen vil kendes ved mig...ingen bryder sig om min sjæl" (Salm. 142:5).
Her ser vi et udtryk for sjælens forkastelse, følelserne er onde, der er ingen som bryder sig om sjælen. Her ligger et svar til så mange af vores problemer, for Jesus udtømte sin sjæl til døden, for at du og jeg skulle få del i en frelse som også gælder vores sjæle.
Vi studerer Bibelen, og vi tror at vi kan finde livet dér, men Jesus siger:" Jeg Er, er livet!" (John. 5: 39-40). Vi citerer skriftsteder, og vi prøver at løfte os selv ved at citere Guds ord, men begrænsningerne for Guds Ånd ligger i sjælens område.
Depression er en undertrykkelse af mørkets magter
Det hebræiske ord i Bibelen for frelse omhandler "sejr over fjender" og "befrielse fra undertrykkelse og vold". Det er en frelse som gælder sjælen, den undertrykte sjæl. Mange går med en undertrykt sjæl fordi man ikke kan udtrykke følelserne - man tør ikke åbne følelseslivet. Et nyere ord for undertrykkelse er "depression". Depression er en undertrykkelse af mørkets magter i sjælen, og vi råber i vores nød. Vi kan komme så langt ud i psykiske smerter at vi bare ønsker at dø.
Følelserne bliver onde når vi bliver vrede, bitre eller bagtaleriske. Hvis du går med dårlige følelser, så gå til Jesus med det, fortæl Jesus om de dårlige følelser. Vore fjender er ikke af kød og blod, men det er "ondskabens åndemagter i himmelrummet." (Ef. 6:12). Det er onde kræfter som vil øve vold mod vores sjæl, og sjælen har brug for befrielse.
Sjælen skal ud af sit fængsel
David råber: "Udfri min sjæl af dens fængsel,.." (Salm. 142:8). Udfri min sjæl fra det som øver vold på min sjæl!
Jesus siger: "Gud sendte mig for at udråbe for fanger, at de skal få deres frihed,...for at sætte fortrykte i frihed." (Lukas 4:18).
Jeg holder ikke en bibeltime i dag, men Jesus deler med os en praktisk vej som vi skal følge. Du går og kæmper med ting som er for stærke for dig, og de forsøger at slide dig op. Du råber og kæmper i dig selv, men du vil tabe den kamp. Sjælens befrielse kan ikke forklares med fornuften. Den frihed, som Jesus skaber i sjælen, kan ikke forklares, men det er underfuldt.
Sjælens befrielse gør op med vanebønner
David fortsætter med at råbe: "at jeg kan prise dit navn!" (Salm. 142:8). Lovprisningen til Jesus kommer helt naturligt når sjælen bliver fri. Vi skal ud af den vold som fjenden øver mod os i vores følelser. Der er noget i sjælen som er dødt; vi er fyldt med frygt, angst og depression.
Mange kristne lever og arbejder i moralens område, mens sjælen er bundet. Når sjælen er i fængsel, så lever vi i religiøse rutiner og vanebønner. Vi føler at vi skal bede og læse Guds ord. Når sjælen bliver fri, så kommer tilbedelsen spontant til Jesus. Der er ikke tale om en vældig, åndelig oplevelse, men en daglig livsforbindelse mellem vores sjæl og Jesus.