- Detaljer
Ryd hindringerne af vejen for Guds Ånd
“Så ser vi da, at det var på grund af deres vantro, de ikke kunne gå ind.".
(Hebr. 3:19)
- Mødereferat, Blåkildekirken d. 5. oktober 2017
Hvorfor har Helligånden trukket sig tilbage?
Tidligere kunne vi opleve møder hvor Helligånden faldt på en vidunderlig måde, mange mennesker kom og de blev mødt af Gud, men hvorfor sker det ikke på samme måde i dag? Jeg stillede dette spørgsmål til Gud, og jeg modtog svar fra Guds ord. Det er ikke et spørgsmål om hvorfor Helligånden ikke virker, spørgsmålet er et helt andet: "Hvad er det som hindrer Guds Ånd nu?"
Det er ikke alene et spørgsmål i menighederne, det er også et personligt spørgsmål. Hvad er det som hindrer Guds Ånd i vores liv? Hvorfor bliver mennesker ikke længere overbevist om synd? Jesus sagde: "Når Helligånden kommer, skal han overbevise verden om synd..." (John. 16:8).
Peter talte Guds ord til tretusinde mennesker fyldt af Helligånden, og de stillede samme spørgsmål: "Hvad skal vi gøre?" (Ap. 2:37). Denne overbevisning ser vi ikke mere i dag, vi mangler noget.
Hvad hindrer Gud Ånd?
Gud taler til Israel igennem Moses; det som de skulle få fra Gud var klar. De skulle ikke opfylde noget, det hele var klar! Betingelsen var at de skulle gå ind og tage landet i besiddelse i tro. De var blevet befriet og frelst, men efter fyrretyve år, så formåede de alligevel ikke at gå ind i landet i tro til Gud.
Hebræerbrevets tredje kapitel fortæller os at det var på grund af vantro at Israels folk ikke kunne gå ind i løfteslandet (Hebr. 3:19). Det samme gælder for os, vi er ikke troende bare fordi vi kalder os troende. Vi er også blevet frelst og befriet, men hvor er troen henne? Hvorfor kæmper vi med sygdom og nød på mange måder, hvor er Guds herlighed henne?
Vi skal ikke alene se frem til den yderste dag, vi skal også leve i et "nu". Vi må komme til erkendelse; dette "nu" er meget vigtigt. Hvor står jeg nu? Hvor står menigheden nu? Vi må ikke sidde fast på et sted hvor vi mener at alt er godt med os, og nu skal vi bare gøre noget for Jesus.
Vantro er troløshed og ligegyldighed
Vi ser at mennesker kommer og går i menigheden som det passer dem. Ordet vantro i grundteksten betyder blandt andet "troløshed" og "ligegyldighed". Vantro er en åndemagt som er virksom i ulydighedens børn (Ef. 2:2). Vi oplever denne apati og ligegyldighed over for Kristi menighed.
Vi må spørge Gud, hvorfor vi ikke kommer videre i vores liv, hvorfor mangler vi hele tiden noget. Vantro betyder også en mistillid til Gud. "Vælt din vej på Gud, stol på ham, så griber han ind." (Sal. 37:5) Hvis vi vælter vores vej på Gud, og så begynder at finde en kødelig løsning, så er det ikke tro til Gud, det er mistillid.
Vantro er tre mangler i vores liv
Vantro fra grundteksten beskrives ikke som om der ikke er noget af det rigtige i vores liv, men at der er tre mangler:
1) En mangel på erkendelse af Kristus.
2) En mangel på tillid til Kristi kraft.
3) En mangel på tillid til Guds løfter.
Vi er nødt til at tage disse mangler alvorligt, for det er på grund af disse mangler at Kristus ikke når målet med vores liv.
Det drejer sig ikke om hvad vi har oplevet i fortiden, det vigtige er hvor står vi i dag? Vi bliver aldrig et færdigt produkt så længe vi er her i dette liv, vi er på vej. Paulus var i fængsel kort tid inden han blev henrettet, og han søgte stadig efter Kristus: "..at jeg må kende ham og kraften i hans opstandelse." (Fil. 3:10)
Det vigtige er ikke hvad vi får gjort for Jesus, men hvad han får gjort med os, og hvad vi får gjort sammen, Jesus og jeg.
Fornyelse fra Helligånden
Det som vi mangler mest i dag er Helligåndens medvirken. Dér hvor Helligånden virker med, bliver vi overbevidst om at vi ikke tror. Hvis vi troede, så skulle vi se Guds herlighed (John. 11:40). Vi må opgive al det som vi prøver på og bøje os ind for Jesus og erkende vores magtesløshed. "Når jeg er magtesløs, da er jeg stærk!" (2.Kor. 12:10). Jesus må komme ind og få den centrale plads i vores liv, og dér vil vi få alt hvad vi har brug for til liv og Gudsfrygt.