- Detaljer
Fri fra angst
"...på den klippe vil jeg bygge min menighed, og dødsrigets porte skal ikke få overhånd over den."
(Mattæus 16:18) (DN 1933)
- Mødereferat, Blåkildekirken d. 1. og d. 7. marts 2016, Villy Nordmand Andersen
Tusinder af kristne kæmper med angst
Angst har sin grund i en fejlindstilling til livet, og den findes også iblandt troende mennesker. Løsningen er Guds store nåde, kærlighed og barmhjertighed.
Jesus siger: "Hvis nu det lys, der er i dig, er mørke, hvor stort bliver så ikke mørket!.." (Mattæus 6:23). Angst er en del af mørket, en overvældende åndsmagt som forsøger at bemægtige og besætte os i tanker, følelser, dømmekraft, vilje, indsigt og fornuft.
Tanker og tvangstanker kommer fra den samme slange som i Edens have. De kristne er slaver af tanker og følelser som forsøger at styre deres liv. Når angsten tager magten, så åbner det op for en dybtliggende mistillid til Gud.
Billy Graham skrev en lille beretning om kristne mennesker som sidder i en gyngestol. De tager livet let og overfladisk, går til møde, men det ændrer intet i deres liv. Det er farligt at sidde i en gyngestol, for Guds ord taler om at vi skal vandre mens vi har lyset - vi skal ile fremad med udholdenhed i det kapløb som vi har foran os (Hebræerne 12:1).
Angst er en følge af synd
Da synden kom, så begyndte angsten. Adam og Eva skjulte sig for Gud i angst (1. Mos. 3:9-10). Vi er alle født ind i den samme situation. Vi længes efter Gud, men pga. synden og angsten, så er der noget i sjælens område som afviser Gud. Vi råber og beder til Gud, men på samme tid løber vi væk fra Gud.
Synden og angsten begrænser os. Angsten hindrer os i at tale frimodigt om Jesus. Der står i Bibelen at vi skal lægge synden væk (Hebræerne 12:1). Hvis vi skal slippe af med angsten, så må vi gøre noget med synden.
Hvis vi skal nå troens mål, vores sjæles frelse, så må vi gøre op med angsten, så vi kan åbne os for Helligåndens ledelse.
Angst er forbundet med forkastelse
"..da Elisabet hørte Marias hilsen, sprang fosteret i hendes liv." (Lukas 1:41)
Alle mennesker er født med angst; det lille foster kan føle sin mors glæde, sorg eller angst. Angsten er med helt nede fra fosterstadiet. Hvis fosteret kan mærke at det er uønsket, så vil forkastelsen og angsten blive forstærket. Det som tynger os, beskrevet i Hebræerne 12:1, er i grundteksten beskrevet som en ophobning af angst og mørke i vores sjæle. Vi går med psykiske smerter: Forkastelse, sorg og angst, og det begrænser os i vores forhold til Jesus. Vi må ud af gyngestolen og begynde at arbejde på vores sjæles frelse.
Friet fra angsten ved at love Herrens navn
"Min sjæl, lov Herren, og glem ikke alle hans velgerninger! Han, som tilgiver alle dine misgerninger og læger alle dine sygdomme,.." (Salm. 103:2-4).
Når vi ærer Gud, så er der noget fra Gud som vil vende tilbage til os. Jo mere vi giver af os selv, af vores sjæl, til Gud, jo mere herlighed vil der komme tilbage til os. Salme 103 er en anvisning, en vej, vi kan gå på.
Mange vil sige at de ikke har nogen særlig oplevelse at takke Gud for, men Gud har gjort alt for os ved Jesu Kristi fuldbragte offer på Golgata.
Vi er opdraget til at sætte os ned og bede Gud om at møde os, men Gud forventer at der kommer en tilbedelse fra os til ham. Salmisten lover Herrens navn, og det er vejen hvorved hans sjæl kom fri fra angsten. Han begyndte at love Gud for alle hans velgerninger, og hans sjæl blev udløst fra graven.
Gud har givet mig et rent hjerte
Én af Guds største velgerninger er at han har givet os et rent hjerte. Vi fik en rent hjerte da vi blev forligt med Gud. Jesu Kristi fuldbragte offer på Golgata har forligt os med Gud. Hold fast i det! Fjenden vil fordømme os, men Jesu Kristi blod renser os fra al synd.
Vi må erkende at vi har mistillid til Gud. Vi må indrømme at vi kæmper med angst. Mange kristne er bange for dommen og går med en dyb Gudsangst. Troen på Jesu blod og fuldbragte værk på korset er et middel mod angsten. Vi må ud af gyngestolen og begynde at love Gud: "Tak Jesus, at du har givet mig et rent hjerte!"