- Detaljer
Sjælens frelse
“når I når målet for jeres tro, sjælenes frelse.”
(1. Peter 1:9) (DN 1933)
- Mødereferat, Blåkildekirken d. 19. januar 2016
Psykiske problemer
Hvis en kristen har psykiske problemer, og ikke har fundet fred med Gud, så taler Bibelen om synd: "Så siger jeg da: Vær mig nådig, Herre, helbred min sjæl, jeg har syndet mod dig!" (Salme 41:5)
Sjæl i Bibelen er det samme ord som psyke. Når en troende kristen er psykisk syg, så må han/hun åbne sig og søge helbredelse for sin sjæl.
Følgerne af synd er psykiske sygdomme
Vi skal ikke bekende synd i en uendelighed, men vi må erkende at vi har synd: "Hvis vi siger, at vi ikke har synd, bedrager vi os selv, og sandheden er ikke i os." (1.John. 1:8)
Det betyder ikke at vi er syndere, for Jesus har frelst mig fra synden og syndens herredømme. Vi lever ikke i synd, men følgerne af vores synd og syndige natur har medført psykiske problemer. Vi har brug for psykisk helbredelse. Vi har det psykisk dårligt på grund af synden som bor i os: "men nu er det ikke mere mig, som udfører det, men synden, som bor i mig." (Rom. 7:17)
Vi har ikke taget sjælens helbredelse alvorligt
Vi frie, åndsdøbte kristne har først og fremmest fokuseret på det åndelige. Vi taler mest om det åndelige, og vi er meget optaget af helbredelsen af kroppen. Vi holder helbredelsesmøder for at få det bedre i kroppen, men vi har begået en alvorlig fejl ved at hoppe over sjælens frelse. Vores sjæle befinder sig i et ørkenland.
Der står ikke noget i Bibelen om at vi kun skal være åndeligt frelste, troens mål er vores sjæles frelse (1.Peter 1:9). Når vi modtager Guds Ånd inde i vores ånd, så bliver der sat et mål op for os: Vores sjæles frelse!
Vores sjæle skal også have del i den frelse som Jesus har vundet på korset.
Vores psyke skal også have del i Helligåndens livgivende kraft i Jesus.
Frie kristne som ikke herliggør Jesus
Mange mennesker er blevet forskrækket over frie kristne som er åndelige på møderne, men hjemme er de fulde af vrede og hidsighed. Hvis vi ikke har fået del i den natur som Jesus vil give os, så kan vi bagtale, skrige, bande og gøre alt muligt ondt. Psyken er ikke blevet forvandlet til Jesu natur, og vi herliggør ikke Jesus.
Jesus bad til Gud om at Han måtte blive herliggjort i os: "Hellige dem i sandheden....jeg helliger mig selv for dem, for at også de skal være helliget i sandheden." (John. 17:17-19)
Helbredelse og det at blive helliget i Bibelen er det samme som at blive hel. Vi er ikke hele og raske mennesker hvis vi kun er åndeligt frelste. Vores sjæle og vores sind skal også frelses og forvandles. Vores sjæle og sind skal helliges ved sandheden, Jesus Kristus er sandheden! (John. 14:6)
Helbredelsen af legemet hænger sammen med sjælens frelse
Den helbredelse som kroppen behøver, går fra vores ånd igennem vores sjæl og ud i legemet. Vi løfter vores sjæle op til Jesus hver dag. Vores sjæle trænger til helbredelse, fornyelse og genoprettelse. Når vi gør det, så behøver vi ikke bede om lægedom, det kommer automatisk. Jesu Kristi død og opstandelse inkluderer vores sjæles frelse. Jesus vil ind i sjælens område.
Gud forløste Jesus fra Dødsriget. Han drog hans sjæl op og gav ham dødens og Dødsrigets nøgler (Ap.G. 2:27),(Åb. 1:18). Nu er det Jesus som har kommandoen.
”Han som tilgiver alle mine misgerninger og læger alle dine sygdomme, han, som udløser dit liv fra graven….han, som mætter din sjæl med godt…..Jesus øver retfærdighed og ret over alle fortrykte.” (Salme 103:3-6) At være fortrykt er det samme som depression. Jesus læger al depression i sjælen. Han læger alle sygdomme også i sindets område. Jesus vil sende strømme af kærlighed, tilgivelse og accept, og det vil forløse vores sjæle og give helse i legemet.
”…at du må have det godt, og være rask, ligesom din sjæl har det godt.” (3.John. 3) Vi skal være mindre optaget af vores fysiske tilstand; det er mere vigtigt at kalde på Jesus hver dag: ”Vær mig nådig, heldbred min sjæl!”


