Nyhedsbrev Kap Verde sommer 2021

Coronasituationen i Kap Verde er desværre blevet meget forværret. Alle øer har nu fået Covid-19, og den britiske variant har bevirket at smittetallet på øerne er meget højt.

På vores ø, Maio, er der mellem 5-7 smittede pr. dag. Det lyder ikke af så meget, men der er kun ca. 5 tusinde indbyggere på Maio, så det svarer til et smittetal i Danmark på 7-8 tusinde personer om dagen. I vores lille landsby, R.D.João, er flere familier nu blevet ramt af sygdommen, og en lille dreng på 6 år er også blevet syg.

Kap Verde missionen har igen sendt nødhjælp til landsbyen. Vi har sendt 30 kg ris til hver af de nødstedte familier, og flere enlige mødre har fået et pengebeløb hver måned. Hjælpen er yderst vigtig, for det har ikke regnet siden august 2020, og ingen kan dyrke noget i den tørre jord, det er kun de mest velhavende, som kan betale for at få vand på markerne vha. dryp-slange systemet. Dryp-slange systemet blev indført i Kap Verde for et par år siden, så det er endnu meget nyt. Slangerne er dyre, og vandet som kommer fra havet skal man også betale for. Israel har hjulpet Kap Verde øerne med undervisning i hvordan man udnytter havvandet, og hvis de ikke havde lært at destillere havvand, måtte befolkningen sandsynligvis flytte fra øerne, for de mange års tørke har bevirket at grundvandet er så lavt at boringerne er blevet indstillet på flere af øerne.

Befolkningen i vores landsby lever nu af de få geder som endnu har overlevet, og af de fisk som de kan hente ind fra havet. Menighedens fiskerbåd sejler ud hver dag for at hente fisk til landsbyen.

Kap Verde Missionen har i flere år bedt til Jesus om en minibus som kunne køre ud til de mere afsides liggende landsbyer i det nordlige område af Maio. Her er evangeliet om Jesus endnu ikke blevet forkyndt særligt meget fordi vejene er så ustabile og usikre. Pludselig fik vi bønnesvar, idet Kap Verde Missionen modtog anonyme pengegaver fra forskellige steder, og i vinteren 2020 kunne vi overgive et stort beløb til indkøb af denne minibus. Pastor Silas og hans kone påtog sig ansvaret for at anskaffe en bus fra hovedøen, og glæden var stor da minibussen ankom til Maio. Pastor Silas sendte os billeder af bussen som ankom til øen i april 2021. Menigheden samlede sig omkring bussen for at bede til Gud om at denne bus kunne blive brugt som et redskab til udbredelsen af evangeliet om Jesus på hele øen Maio. Vi forener os med dem i denne bøn, og vi tror at Gud vil give mange dyrebare sjæle til Jesu Kristi rige igennem dette arbejde.

Vi ved endnu ikke hvornår vi kan rejse til Kap Verde igen, alt er i Guds hånd, men vi kan alle bede, høsten er stor, "bed derfor høstens Herre om, at Han vil sende arbejdere ud til Sin høst." (Mat. 9:38)