Sidste nyt om Glória

Glória er et eksempel for de andre fattige kapverdiske kvinder. Hun har nu slået sig sammen med en anden enlig kvinde, Diola, og de har sammen lånt lidt penge til at købe en gasflaske og et gammelt komfur. Nu bager de kager og pizza som de sælger foran skolerne i den store by. Glória kæmper for at klare sig selv, og på trods af hendes fysiske svagheder, så fortsætter hun med at arbejde med al den opfindsomhed som Gud giver hende. 

Kap Verde Missionen har igen sendt sække med ris til de enlige kvinder, og Glória og Diola takker for håndsrækningen fra Danmark, men de sidder ikke med hænderne i skødet, de bager og bager og hele landsbyen dufter af Górias kager.

I de sidste par måneder har vi bedt Glória bage kage når pastor Silas kommer. På denne måde har vi kunnet støtte hendes lille bageri samtidigt med at menigheden fik kager efter mødet. Der er ikke tradition for kager og kaffe efter møderne som i Danmark. I Kap Verde samles man om den varme mad, men Glórias kager er blevet godt modtaget især blandt børnene og de unge.

Historien om Gloria er en tragisk fortælling om en kapverdisk kvinde som er blevet udnyttet og forladt. Kvinder i Kap Verde søger efter ægteskab og tryghed, men den kapverdiske kultur har negative sider, hvor mændene ofte udnytter kvinderne og forlader dem til fordel for andre kvinder. Mange kapverdiske mænd har en stribe af kvinder, en tradition som har rødder i en gammel afrikansk tradition, hvor flerkoneri var helt almindelighed.

Gloria er en enlig mor i fyrrene. Hun har to piger, Wendy på 15 år og Evelyn på 11 år med to forskellige mænd, og ingen af pigerne har kontakt med deres fædre. Gloria flyttede til den lille landsby på øen Maio, hvor den danske kirke nu er bygget, og hun håbede på at hendes bror kunne hjælpe hende økonomisk, men han var alkoholiker, så der var ingen hjælp at hente dér.

Gloria er meget dygtig til at sy, så hun broderede et fint tæppe som hun solgte til os, et tæppe som nu hænger i Blåkildekirken. De penge som Gloria modtog for tæppet brugte hun til at rejse til en anden ø, til hovedstaden, i søgning efter et bedre liv, og i mange år hørte vi ikke fra hende.

I år mødte vi Gloria i hovedstaden. Vi besøgte hende og blev chokerede over hendes tilstand og liv. I begyndelsen havde hun boet i et slumkvarter, men var blevet sat på gaden fordi hun ikke kunne betale huslejen. Hun havde mistet flere tænder og var næsten blind på det ene øje.

Glória havde søgt hjælp hos forskellige hjælpeorganisationer, men de ville kun hjælpe prostituerede og alkoholiserede kvinder. Gloria var begyndt at komme i Nazaræerens kirke i hovedstaden, og de havde hjulpet hende med et sted at sove. Hun og hendes to piger sov i en lille korridor på ca. 5 m2. Hun ejede kun lidt tøj og stort set intet andet. Begge hendes piger var syge, og Gloria kæmpede for at få hjælp til en øjenoperation, så hun igen kunne søge arbejde.

Jesus lagde os på hjerte at hjælpe Gloria, og med midler fra Kap Verde Missionen lykkedes det os at få Gloria tilbage til den lille landsby. Hun og hendes to piger boede i det nye gæstehus i et stykke tid, men efterfølgende er hun flyttet til et lille hus i landsbyen som hun kunne leje billigt. Vi hjælper hende med huslejen; hun ville gerne bo i eget hus, for der var meget larm i gæstehuset med fiskere og unge mennesker som løber ud og ind.