Blåkildekirken

Blåkildekirken er en kristen, evangelisk menighed som tror på hele Guds ord som det er nedskrevet i Bibelen.

Budskabet om Jesus Kristus fra Nazaret er det evangeliske grundlag for menigheden: Jesus er Guds enbårne søn som døde på korset som et offer for alle menneskers synd. Gud oprejste ham på den tredje dag, og Jesus befinder sig nu ved Guds højre hånd, hvorfra vi venter at han snart skal komme tilbage til jorden.

Villy N. Andersen er forstander for Blåkildekirken. Hans yngre bror Alfred N. Andersen er ældstebror. Han spiller harmonika, synger og tjener Jesus sammen med sin hustru.

Inger Johanne bor i Norge, men kommer ofte på besøg i Blåkildekirken. De sange, som hun har modtaget fra Jesus, er en stor velsignelse for menigheden.

Blåkildekirken har et tæt tilhørsforhold til Israel og fejrer den israelske løvhyttefest én gang om året. Der bliver danset og sunget, og kirken er pyntet op med israelske flag. Bespisningen i cafeteriet består af klassiske israelske retter. Den israelske ambassadør har flere gange deltaget i festlighederne.

I årenes løb har Blåkildekirken støttet forskellige former for missionsarbejde på Fijiøerne, i Indien og nu også på Kap Verde-øerne.

Blåkildekirken, www.blaakildekirken.dk

Blåkildevej 1, 2630 Tåstrup