Nyhedsbrev december 2017

Det er ikke muligt at begynde dette brev uden først at takke vor Herre Jesus Kristus for hans store nåde og kærlighed mod os, og for at han har placeret os i Ham. Det er gået op for os mere end før at uden Ham var intet blevet til af det som er (John. 1:3).

Vores lille samfund lider under tørken, og mange familier har det meget svært. De familier som har mange husdyr, geder, æsler og ænder oplever en alvorlig krise, for uden græsgange til dyrene, så kan de ikke overleve. Mange har ikke råd til at købe sække med majs til dyrene. Landmændene er arbejdsløse, brøndene er uden vand, og de som endnu har lidt vand tilbage forsøger at strække det så langt som muligt.

Vores arbejde på landbrugsmarken er ophørt pga. vandmangel. Regeringen har udvirket en hjælpeplan, men vi har endnu ikke set nogen hjælp på vores ø Maio.

Fiskeriet går rigtigt godt, det er en stor velsignelse, alle fiskerne på øen fanger mange fisk og menighedens båd er meget glad for sin nye motor.

Vi er ved godt mod selvom vi lige har været igennem en meget mørk måned pga. den årlige afgudsfest (Allehelgen), som igen i år var fuld af okkultisme og mørke. Jesus har bevaret os i Ham, og vi har været samlet i konstant bøn. I denne måned har vi holdt møder i kirken, men også været samlet i bøn i hjemmene.

Sidste søndag tog menigheden en tur til Ribeira Funda (en strand i nærheden) og vi var samlet i tilbedelse til Jesus. Vi havde besøg af flere af vores brødre fra Calheta (en landsby på den anden side af øen) og vi havde inviteret nogle andre unge til at være sammen med os. Vi havde en dejlig tid, spiste sammen og børnene hyggede sig på stranden.

Menigheden sender mange hilsner til alle i menigheden i Danmark. Vi er langt fra hinanden geografisk set, men i ånden er vi forbundet, vi er sammen i Jesus.

Budskabet fra Jesus i denne måned er et kald til at vende tilbage til den første kærlighed. Vi mærker hvordan tiden er ved at løbe ud inden Jesu komme, og der er endnu et arbejde som skal gøres i os. Den som hører kaldet til at vende tilbage til et tæt og intimt forhold til Jesus vil gennemgå en renselse: "Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig."(Åb. 3:20)

Vores tre fjender: Kødet, verden og Djævelen kæmper hårdt for at fjerne os fra det sande, tætte forhold til Jesus. Vores generation er en generation som løber efter vinden, løber efter tomme ting som ikke tjener til opbyggelsen af vores forhold til Jesus. Derfor ser vi det kaos som vi ser i verden.

Vi tænker at vi har det godt og ikke mangler noget, men vi er ikke klar over at vi er blinde, nøgne og fattige på mange områder. Vi har desperat brug for Jesus mere end før, og vi må åbne vores liv og kalde på Ham. Hvis vi ikke kalder på ham i dag, så går det galt (5. Mos. 28: 1-3).

Det synes som om menigheden eksisterer i en fast rutine, men uden fællesskab med Jesus. Derfor ser vi nu svagheder og død mange steder, men Jesus ønsker at oplive sit folk og kalder os til et dybere samfund med Ham: "Kom til ham, den levende sten, som blev vraget af mennesker, men er udsøgt og kostbar for Gud" (1. Peter 2:4).

Det er tid at gøre de rigtige valg, og aflægge det følelsesbetonede og det religiøse. Jesus kalder sit folk til alvor nu (Mattæus 11:28-30). Her har vi hemmeligheden; vi må leve tæt ved Ham for at modtage den trøst og styrke som vi behøver. Hele vort indre menneske kalder: "Jesus hjælp os!"

Filip Fernandes