Kvinder i Kap Verde

Tidligt ved første hanegal, bevæger de kapverdiske kvinder sig ned til brønden for at hente vand. Landsbyen sover endnu, men kvindernes arbejdsdag begynder tidligt. Brønden ligger et godt stykke nede i dalen, og kvinderne går forsigtigt i tusmørket, endnu i deres nattøj og med billige klip-klap sandaler på fødderne. De bevæger sig langsomt for ikke at snuble på den smalle, stenede sti ned i dalen. På vejen tilbage er det endnu mere besværligt at komme opad den stenede skråning med 15-20 liter vand på hovedet.

Når de ankommer til huset, begynder madlavningen. Der skal hentes brænde til det lille ildsted hvor den sorte stengryde venter med majskernerne som blev malet aftenen før. Vand og gedemælk hældes i gryden; indvolde fra gederne eller fiskerester tilsættes for at give smag til majsgrøden. Den kapverdiske majsgrød er en nationalret som har brødfødt befolkningen i flere hundrede år.

Børnene bliver vækket og vasker sig med lidt vand i ansigtet. Der skal spares på vandet; alle har været ved stranden og bade aftenen før. Manden er for længst taget ud for at fiske, eller for at gå den lange vej til den store by for at søge efter arbejde. Mange mænd har været tvunget til at rejse til udlandet for at finde arbejde, og kvinderne er alene tilbage med ansvaret for hus og børn.

Sådan begynder hverdagen for de fleste kapverdiske kvinder som bor på landet. Kvinderne i byerne lever under bedre vilkår. Næsten alle husene i byerne har i dag fået indlagt vand og el. På landsplan er hovedparten af de kapverdiske kvinder dog stadig enlige mødre med en børneflok på 3-8 børn....Læs resten af artiklen