Nyhedsbrev juni 2019

Jeg sender jer de sidste nyheder fra vores lille landsby. Hele landsbyen er samlet i et fælles arbejde med at beskære de tørre buske på vej ned til dalen. Kommunen har fordelt arbejdet så alle kan få nogle dage med indtægt, og arbejdet er meget vigtigt for myggene bor i disse buske, så det er vigtigt at de bliver klippet ned inden mygge-sæsonen begynder.

Vores landbrug kæmper nu meget med tørken, men mange forsøger alligevel at dyrke nogle af de mest hærdede afgrøder som sødekartofler og majs. Kommunen er færdige med at lægge rør i jorden i vores dal, og menigheden er begyndt at klargøre bedstemors mark (Charlie's mor), så vi kan dyrke noget hvis der kommer regn i regnsæsonen som begynder til august.

Det er gået rigtigt fint med fiskeriet i denne måned, fiskerne har hentet mange fisk hjem til landsbyen, og det er en stor velsignelse for alle.

Menighedens dreng, Elvio, har det godt, og han var meget glad for jeres hjælp til at få kørekort. Han har bestået teorien, men ikke den praktiske del endnu. Bed for ham, hans motorik er så dårlig pga. underernæring i barndommen.

Det er 72 år siden at der blev åbnet op for at forkynde evangeliet på vores lille ø, Maio, men der er stadig kun to kristne kirker på øen, én i Vila do Maio, og én i vores landsby, de andre 11 landsbyer har ingen kirke. Jeg ønsker at rejse rundt til de andre landsbyer og forkynde evangeliet, for det er ikke Guds vilje at jeg skal blive i samme kirke og forkynde Guds ord til de samme mennesker, når der er andre mennesker som har brug for Guds kærlighed.

Den organisation som jeg har oprettet, og som hedder "et forbøns alter for Maio", har været i Calheta på den anden side af øen for at udføre et humanitært arbejde, og det var til stor velsignelse for befolkningen dér. Alle fik mulighed for at få deres heldbred undersøgt og også deres tænder, og vi var glade at alt gik fint.

Lad os frigøre os fra den gamle surdej, for at vi kan blive nye, for vores påskelam, Jesus Kristus, blev ofret. Det er Guds formål at vi bliver rensede i Jesu blod og får et fællesskab med Gud gennem Jesu Kristi blod. Materialisme, velfærd, afgudsdyrkelse, griskhed, stolthed, berømmelse og storhed forsøger at indtage pladsen som tilhører Helligånden i vores liv. Vi beder Jesus at rense os med sit blod og ved sit ord, så vi kan blive forvandlede til hans ære. Surdejen vil forsøge at ødelægge vores forhold til Gud, men også til vores familie omkring os.

Filipe Fernandes