Neusa er et mirakel fra Gud

Hør Neusas kærlighedssang til Jesus

En ung missionær fra hovedstaden ankom til den lille menighed på øen Maio. Neusa hedder hun, en ung kvinde på 20 år. Neusa er født og opvokset i São Tomé, en øgruppe som ligger tæt på ækvator.

Neusa kommer fra en kristen missionærfamilie, og da hendes far rejste til Kap Verde, så rejste hun sammen med ham.

Neusa er et mirakel fra Gud. Da hun var barn kom hun til at drikke noget syre som hendes familie uheldigvis havde anbragt i en sodavandsflaske. Pigen var tæt på at dø, men hendes far bad til Gud om et nådesindgreb, og hun overlevede.

Nu skulle man tro at denne stærke syre havde forvoldt skader i de indre dele, men Neusa var helt uskadt, og den smukke sangstemme som Gud havde givet hende var også velbevaret.

Nu synger og vidner Neusa om den Jesus som frelste hende fra sygdom og dø, den Jesus som købte hende ud af synd og slaveri. Sangen som hun her synger handler om Jesus som ville have hende selv om han vidste at hun var fuld af ondskab og synd. Det er en kærligheds-sang til Jesus som elsker menneskene så højt at han ofrede sit eget liv på et kors.